Hiroshima og Nagasaki, hvordan husker de overlevende 1945?

Den 6. august år 1945 blev der i Hiroshima og senere den 9. august i Nagasaki smidt en atombombe af de amerikanske militær. Dette forsagede total destruktion af byen og dens indbyggere, mange civile japanere blev dræbt eller alvorligt såret.

   For de overlevende efter bombningen af Hiroshima og Nagasaki har netop den 6. og 9. august 1945 ændret deres liv. Som for Tsutomu Yamaguchi der både overlevede bombningen af Hiroshima og Nagasaki. Begge gange var han inde for en afstand af 3 kilometer fra ”ground zero”. Yamaguchi er den eneste der har overlevet at være inden for en radius af 3 km fra ”ground zero” af både ”Little Boy” og ”Fat Man”. Den 6. august 1945 var Yamaguchi på forretnings rejse i Hiroshima. Selvom han var næsten 3 kilometer væk fra selve ekspositionen, blev han midlertidig blind, ødelage sin venstre trommehinden og blev forbrændt på den øvre del af sin krop. For at slippe væk fra døden og ødelæggelserne tog han et tog til sin hjemby, Nagasaki, den 7. august. Den 9 august så han igen det blændende hvide lys, og fortæller i et interview: ”I thought the mushroom cloud had followed me from Hiroshima”. Datteren fortæller om faderen flere år efter bomben: ” Until I was about 12, he was wrapped in bandages for his skin wounds, and he went completely bald,”. Både Yamaguchi´s kone og søn er døde af kræft som følge af radioaktivitet, mens hans datter har været syg hele livet og han selv er døende af kræft. Yamaguchi har hele sit liv, prøvet og leve et normalt liv, men når Yamaguchi dør vil han gerne have at fremtidige generationer ved hvad der skete dengang i 1945. ”After I die, I want the next generation of hibakusha (overlevende fra bombeangrebet) and the children after that to know what happened to us,”.

   Men det er ikke for alle de overlevede at bomben i 1945 har haft en lige så stor påvirkning på deres liv, en af dem er Koko Tanimoto Kondo. Hvad Kondo fortæller, har dette angreb ikke haft store konsekvenser for hende, endnu. Hun er dog chokket for livet, men vil gerne gøre verden bedre og mere fredfyldt. Hun flyttede til USA hvor hun gik i skole og på college. I 1969 flytter hun tilbage til Japan. Her fortæller hun, at hendes far gav hende et brev, som hun har modtaget af Captain Lewis. Hvori han siger at han gerne vil sælge dagbogen som blev udført under angrebet. Dette bliver Kondo sur over, da hun mener at den burde blive doneret til museet i Hiroshima. Senere finder hun ud af, at han havde brug for pengene og at det var grunden til, at han ville sælge den.  Kondo har ikke fortalt sine medstuderende, at hun faktisk kommer fra Hiroshima, men under en historie time tænker hun, at hun har brug for at sige noget, da der er en stor diskussion i klassen om den Vietnamesiske krig, da hun smider sit kort og fortæller dem, at hun er fra Hiroshima og overlevede angrebet, bliver der helt stille i klassen. Der er også et andet tilfælde hvor nogle japanske medstuderene finder ud af, at hun befandt sig i Hiroshima da Little Boy blev smidt. De spørger hende meget forundret hvordan hun kunne finde på at tage til USA - for det er jo hendes fjenders land. Dette er et spørgsmål som Kondo aldrig vil glemme. 

Koko Tanimoto Kondo - overlever fra Hiroshima.

Kondo var blot 8 måneder da "Little Boy" blev smidt ned over Hiroshima. Hun befandt sig omkring 1,1 km fra Ground Zero da Hiroshima blev ramt.  Hun fortæller, at hendes mor holdt om hende og stod og snakkede med et medlem af kirken, da taget styrtede sammen. Hun fortæller hvordan hendes mor hørte et barn græde, hvor det gik op for hende, at det var hendes egen datters gråd. I videoen under, fortæller Kondo netop dette.

I videoen under, fortæller Kondo hvordan det var efter angrebet og hvordan Captain Lewis reagerede da de mødtes for første gang efter angrebet. Hun er meget følelsesladt da hun fortæller historien om dette. Kondo var vred på Lewis, da han var skyld i denne store ødelæggelses af Japan.

Appelformer:

Koko Tanimoto Kondo er storbenytter af patos, især i den nederste video. Hun taler selv meget følelsesladet. Der kan dog være diskutioner om, om hun er bruger af appelformen etos, da hun blot var 8 måneder da Hiroshima blev angrebet, da man ikke kan huske noget når man er i den alder. Hun har dog fået det fortalt af sine forældre. Derfor indgår der etos i videoerne. 

Historie:

Koko Tanimoto Kondo overlede angrebet af Hiroshima. Hun er derfor en førstehåndskilde, men da hun blot var 8 måneder kan hun ikke selv huske hvad der skete dengang, men har fået det fortalt af sine forældre. På den måde er hun i princippet en førstehåndskilde, men da hun har fået det fortalt, er hun en andenhåndskilde. Hun er desuden også en primærkilde, da hun var til stede da "Little Boy" ødelagde store mængder af Hiroshima.

Shigeko Sasamori - overlever fra Hiroshima.

Sasamori var blot 13 år, da "Little Boy" blev smidt ned fra det Amerikanske fly. Hun havde sin første arbejdsdag, hvor hun skulle feje gaden. Sasamori husker at hun kiggede på på himlen og så et flot skinnende fly, samtidig så hun også noget blive smidt. Kort tid efter kunne hun mærke et tryk. Hun blev bevidstløs i en uvis tid. Da hun vågnede igen kunne hun hverken høre eller føle noget. Byen så anderledes ud, huden hang på folk. Fol blødte og deres hår var brændt af. Sasamori fulgte med strømmen af mennesker ned til vandet, der var der mange andre sårede også. Sasamori var i chock, ligesom de andre også var. Sasamori havde fået hørelsen tilbage og kunne høre en baby skrige. Den baby var brændt og moderen som forsøgte at tage sig af babyen, var også såret. Sasamori fulgte igen strømmen, denne gang gik de hen til en skole. Her kunne Sasamori høre folk snakke og græde sammen. Indenfor blev Sasamori ved med at sige "please give me water" hun sagde desuden sit navn og adresse. Ingen reagerede på dette. Efter fem dage uden mad, drikke og behandling var der endelig en mand der hørte hende. Han gik derefter hen til den anden ende af byen for at informere Sasamori's forældre, han gav dem adressen på, hvor Sasamori befandt sig. De kunne ikke genkende deres egen datter, da hun var hårdt såret. 

Hendes mor ville ikke give op, hun ville finde sin datter. Shigeko hørte nogen kalde "Shigeko, Shigeko". Hun blev fundet. Sasamori hørte nogen sige "She has a strong heart, thats why she survived". Da de var på vej hjem, kunne Sasamori føle bevægelse og hørte derefter nogen sige "Your found Shigeko" hvortil Sasamori tænke "I found home". 

I videoen nedenunder, fortæller Sasamori at hendes forældre havde to huse, men det ene var brændt ned, det andet var stadig stående. Sasamori fortæller at folk sov under myggenet. Sasamori føler at hvis hendes forældre ikke havde overlevet, ville hun heller ikke have overlevet. Den samme følelse har hun med deres hus, som overlevede angrebet. 

Sasamori's mor blev ved hende hele tiden og hældte madlavningsolie over sårene, så de kunne hele hurtigere og på den måde overlevede hun. 

8 år efter bombningen tog hun og 9 andre piger til Tokyo universitet. Der donerede folk penge, så pigerne kunne komme på universitetet. Sasamori fik en operation for at forbedre hendes liv. De ni piger til USA for at få folk til at donere penge til plasticoperationer til pigerne. Folk spurgte hende "Are you going to America?", "They were the one who dropped the bomb." "Are you afraid to go to America?" Sasamori fortæller at hun ikke var bange for at tage til Amerika, fordi efter krigen kom mange soldater til Hiroshima for at undskylde over hvad de havde gjort.

I USA skulle de ni piger være med i et projekt. Da dette var slut skulle de hjem til Japan igen. Her blev de spurgt om, hvad de ville gøre når de kom tilbage til Japan. Sasamori ville gerne var en sygeplejerske "because when I was in the hospital kind doctors anf nurses was a help for me."

Appelformer:

Shigeko Sasamori bruger appelformen patos, hun fortæller om dengang og taler med følelser, så vi også kan mærke hvad hun føler. Etos er desuden også en stor del af disse videoer af Sasamori, da hun var tilstede da angrebet skete og overlevede angrebet. 

Historie:

Shigeko Sasamori var 13 år da USA smed "Little Boy" ned over Hiroshima, hun er derfor både en førstehåndskilde og en primærkilde. 

Analyse af ”How I survived Hiroshima - and then Nagasaki.”

Link: http://www.independent.co.uk/news/world/asia/how-i-survived-hiroshima-ndash-and-then-nagasaki-1654294.html

Referat:

Tsutomu Yamaguchi overlevede både bombningen af Hiroshima og Nagasaki, på trods af at han begge gange var under 3 km væk fra ”ground zero”. Dette har haft store konsekvenser for ham og hans familie. Artiklen skildre et liv som overlevende efter bombeangrebene, hvor man igen skal finde tilbage til et almindeligt liv. Men artiklen fortæller også generelt om konsekvenserne det har haft for de overlevende, bla. kræft og det at videregive sygdomme til den næste generation. Artiklen fortæller også hvordan Yamaguchi ser på atomvåben i dag.

Afsender:

Forfatteren af artiklen er David McNeill. Han er korrespondent i Japan og skriver for ”the independent” samt andre aviser.

Medie:

Mediet er ”The independent”, der er en britisk avis der har eksisteret siden 1986. De skriver bla. om kultur, politik og økonomi.

Budskab:

Budskabet som forfatteren gerne vil videregive er en overlevendes fortælling om hvordan han oplevede bombningen, og hvordan det senere hen har på virket hans liv. David Mcneill vil gerne fortælle Yamaguchi´s historie, og måske minde folk om at der stadig i dag er spor efter bombningen af Hiroshima og Nagasaki. Forfatteren vil gerne have folk til at tænke over det der skete, da bla. England var involveret i fremstilling og forskning inden for atombomben. Der bliver også fortalt om konsekvenserne af bomben for de overlevende generalt.

Modtager:

Brittere med interesse for både for politik og udenlands-stof, men også almindelige folk der er interesseret i historie. Men generelt kan denne artikel henvende sig til alle, da folk generelt syntes at det er spændene at læse om.

Teksttype:

Artiklen er en reportage/interview, da artiklen i sig selv er en reportage der fortæller Yamaguchi´s historie, samtidig med at reportagen bygger på et interview som David Mcneill har haft med Yamaguchi.

Appelformer:

Forfatteren prøver at appellerer til læserens følelser ved at fortælle om konsekvenserne for de overlevende. På denne måde bruger forfatteren patos til at fange læserens opmærksomhed da man får ondt af Yamaguchi. Fx: ”Like many of the roughly 260,000 survivors of the atomic explosions, Mr Yamaguchi suffered agony for much of his life…”

Historie:

I forhold til historie er det er en anden håndskilde, der genfortæller historien om Tsutomu Yamaguchi, men Tsutomu Yamaguchis´s historie er en oprindelig førstehåndskilde. Artiklen bliver også en andenhånds kilde da nogle af citaterne er overleveret af hans datter, og ikke kommer fra Yamaguchi selv. Hans bog/fortælling er både en førstehåndskilde samt en primærkilde, da hans fortælling/oplevelser er fra samtidig med hændelserne(bombningen af Hiroshima og Nagasaki). kilden er til dels troværdig da journalisten har interviewet en førstehåndskilde, men på den anden side kan han også manipulerer med artiklen med den vinkel han ligger på.