Hvad er Manhattan Projektet?

Manhattanprojektet var et projekt som blev skabt med det formål at udvikle en ny og kraftig bombe. En af de ting, der igangsatte dette projekt, har bl.a. været Einsteins brev til den amerikanske præsident, Roosevelt. Heri omtalte han en ny form for videnskab, som tillod dem at udlede kraft fra fusion af atomer, og denne energi vil muligvis kunne bruges til kraftfulde våben. Brevet til præsident F.D. Roosevelt er dog ikke skrevet af Einstein selv. Det er derimod to ungarske fysikere ved navn; Leo Szilard og Eugine Wigner. De opsøgte Einstein for at få ham til at skrive under på brevet, da han var en international berømthed og derfor kunne deres brev måske have en større påvirkning på præsident Roosevelt. Brevet blev skrevet den 2. august 1939. De tre fysikere har det tilfældes, at de alle havde forladt Europa på grund af, at nationalsocialisterne havde udsat dem for ydmygelser med henvisning til deres jødiske afstamning. De frygtede alle hvad der ville ske, hvis Hitler skulle få rådighed over atombomben, som den første. Frygten for at Tyskland ville udvikle atombomben først var  derfor oprindelsen til at USA startede Manhattan projektet.

   Der skulle dog gå endnu 2 år inden at Manhattan projektet for alvor gik i gang, men så gik det også stærk. Der blev ansat 150.000 fysikere og andre, og projektet endte med at koste 2 milliarder dollars. Projektet blev delt op i flere centre/baser af sikkerhedsmæssige grunde, for at undgå spionage fra japanernes side af.

   For at finde frem til produktionen af atombomben, havde Manhattan projektet to hovedprojekter nemlig; berigning af uran og produktion af plutonium.

For at berige uran og producere plutonium oprettede Manhattan projektet flere forskellige baser rundt omkring i USA hvor forskellige afdelinger af de to overordnede projekter havde deres hovedsæde. For at berige uran brugte de tre forskellige metoder; Gasdiffusion, Elektromagnetiske processer og Centrifugering. Ved forskningen i produktionen af plutonium, Pu-239, der senere kunne henfalde til U-235, blev der brugt to metoder; Grafit-reaktor og Tungvands-reaktor.

Analyse af Einsteins brev:

I brevet er der beskrevet mange informationer om bomben og hvad der kan gøres for at forhindre denne. Brevet virker troværdigt overfor Roosevelt, da der i brevet står skrevet ”jeg tror” og ”jeg forstår”. Dog kan dette virke en smule utroværdigt over for os, nyere læsere af dette brev, da det ikke var Einstein der skrev brevet, men blot skrev under på det.

Brevet er oplysende og forklarende i den grad, at der bliver fortalt om Tysklands stoppende salg af uran fra Tjekkoslovakiske miner, som Tyskland har overtaget. Der er i brevet fortalt, hvordan Roosevelt kan forhindre tyskerne i, at lave disse bomber, og hvordan USA kan få oplysninger om dette. Fysikerne skriver i brevet, at USA har dårligt uranmalm i små mængder. Der bliver i brevet forklaret at, ”a single bomb of this type, carried by boat and exploded in a port, might very well destroy the whole port together with some of the surrounding territory.” I dette brev er der blandt andet etos appelformen, da det er fysikere som har skrevet brevet, og derfor ved noget om fysikken  og hvad der sker ved sådanne bomber. Et andet sted man kan se etos appelformen er, da der i brevet står "Some recent work by E. Fermi and L. Szilard", det er altså noget der er blevet arbejdet på, derfor virker det troværdigt. Der er også patos i brevet, da der bliver beskrevet hvor meget en sådan bombe kan ødelægge en hel havn og noget af det omliggende landområde.

Fysik: 

Til forskning/produktion brugte de den hypotetiske-deduktive metoder der går ud på anvende kendt teori til at forudsige hvordan et forsøg vil forløbe. På denne måde kan man udlede ny viden ud fra allerede eksisterende viden. 
   Gasdiffusion gik ud på at lade uran og fluor indgå i den kemiske forbindelse UF₆ (uranhexaflurid), der blev brugt som en luftart, ved temperaturer over 56 grader celsius. Derefter lod de luftarten strømme på den ene side af en membran med meget små huller. De lette kerne, F, kunne nu passere gennem hullerne, og derfor bliver koncentrationen af U-235 højere på den ene side af membranen. Ved at gentage den proces kan man opnå en høj procentdel af U-235. 
   Ved Elektromagnetisk proces adskiller man de to naturlig isotoper af uran nemlig U-235 og U238. Adskillelsen foregik ved at lad uran passere gennem et massespektrograf. Inde i dette accelereres uran-isotoperne og afbøjes derefter i et magnetfelt, hvor de lette og tunge kerne vil følge forskellige baner.

  Centrifugering gik ud på at molekylerne blev placeret i en centrifuge, hvor de tunge molekyler så ville koncentreres i udkanten og de lette i centrum. Denne metode blev dog opgivet senere hen i Manhattan projektet.

   I tungvands-reaktoren blev naturligt Uran blandet med grafit som moderator (der sætter kædereaktionen i gang). Man prøvede også senere hen at fremstille Pu-239 kemisk. I tungvandsreaktoren undersøgte man muligheden for at bruge tungt vand som moderator. Dette projekt blev senere opgivet.